Forside Om DF Medlem
Medlem PDF  | Udskriv |  Email
Tirsdag, 21 April 2009

Som personlig medlem af Danmarks Forskningsbiblioteksforening opnår du en række fordele:

Personligt netværk
Foreningen er det oplagte sted at skabe et netværk og udvikle kompetencer. Som medlem får du automatisk adgang til et stort fagligt fællesskab. Ved at engagere dig aktivt i foreningen er du med til at præge udviklingen i sektoren og du udvider samtidigt dit eget netværk og dine kompetencer til gavn for dig selv og din arbejdsgiver.

Konferencer
Foreningens mange aktiviteter er unikke faglige mødesteder. På gå-hjem-møder, ved dagsarrangementer og til konferencer hører du om den seneste udvikling og du lære af andre. Foreningen kombinerer professionelle oplægsholdere med sektorens egne bidrag på en helt unik måde.

Bibliotekspolitik
Foreningen fører en aktiv og nødvendig bibliotekspolitik. Ved at engagere dig i bestyrelsen, i et af foreningens mange interessefora eller alene ved at være medlem sikrer du, at fag- og forskningsbibliotekerne bliver hørt.

Revy
REVY udgives af foreningen. Tidsskriftet udkommer 6 gange årligt i et oplag på knap 1100 eksemplarer og er dermed Nordens største på sit område. Indholdet spænder fra biblioteksfaglige artikler til debat og nyhedsinformation på fag- og forskningsbiblioteksområdet. Endvidere bringer bladet foreningsinformation til medlemmerne samt informerer om møder, konferencer og kurser af interesse for ansatte i denne type af biblioteker.

For ønske om medlemsskab skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.