DFFU Masterclass 2025

Et fælles onboarding & netværks-initiativ for nye FFU-medarbejdere med ikke-bibliotekarisk
baggrund. Afholdes over 2×2 dage: 29.-30. januar 2025 i København og 26.-27. august 2025 i Aarhus.

DFFU Masterclass udgør et samlet forløb og man kan derfor kun tilmelde sig alle dage. Det maksimale deltagerantal i DFFU Masterclass 2025 er 20.

Prisen bliver 5.500 kr. for alle 4 kursusdage. Der udloddes 2 gratis pladser til deltagere fra små institutioner med begrænset økonomi.

Prisen dækker undervisning, indkvartering og forplejning, men ikke transport. Indkvartering er obligatorisk.

Det primære formål med DFFU Masterclass 2025 er, at:

  • Fremme samarbejde og netværksdannelse blandt nyansatte på tværs af FFU-bibliotekerne for at styrke den faglige udveksling og det kollegiale sammenhold. Dette skal ske gennem interaktive øvelser, gruppearbejde og sociale arrangementer integreret i kurset.
  • Præsentere nyansatte for historien, værdierne, og missionen bag FFU-bibliotekerne. Formålet er at skabe en følelse af samhørighed og forståelse for bibliotekernes rolle i det akademiske og samfundsmæssige landskab.
  • Sikre at alle nyansatte, uafhængigt af deres uddannelsesmæssige baggrund og organisatoriske tilknytning, får en grundig introduktion til de kernekompetencer, der er essentielle for arbejdet i FFU-bibliotekerne. Dette omfatter bl.a. informationskompetencer, brugerservice, digitalisering, og katalogisering.
  • Oplyse nyansatte om DFFU og relaterede fora, herunder hvordan disse platforme kan understøtte faglig udvikling og bidrage til sektorens udvikling.

Kurset skal, udover at være netværksskabende, sikre, at alle nyansatte i sektoren, uanset uddannelsesmæssig baggrund og institutionel tilknytning, får mulighed for at stifte bekendtskab med fortællingen om FFU-bibliotekerne, vores rolle, organisation og, måske allervigtigst, vores opgaver.

Skriv en kort ansøgning om deltagelse til DFFUs Sekretariat. DFFUs bestyrelse vil på baggrund af ansøgningerne udvælge de 20 deltagere. Der vil blive taget hensyn til variation i organisationer og størrelser for at værne om fællesskaber på tværs af DFFU, forskellige fag- og arbejdsområder, uddannelsesmæssig baggrund, forskellige erfaringsniveauer og geografisk spredning.

Tilmeldingsfrist er den 29. november kl. 12.00 til [email protected].

Læs alt om programmet her.