Arrangementer | NEFUS inviterer til online kaffemøde om det nye forskningskodeks

NEFUS inviterer til online kaffemøde om det nye forskningskodeks

11. maj 2026

Hvad er et forskningsbiblioteks rolle, når et kodeks opdateres?

Hvad kræver Det Danske Kodeks for Integritet i Forskning egentlig af forskere og institutioner, og hvad er nyt i den opdaterede udgave fra 2026?

NEFUS inviter til et online kaffemøde mandag d. 11. maj kl. 13-14, hvor du kan blive klogere på det spørgsmål.

Når Det Danske Kodeks for Integritet i Forskning fra 2026 stiller nye krav til forskningsdatamanagement, er det ikke givet, at biblioteket automatisk er med ved bordet. Alligevel er det netop der, CBS Library & Academic Services har placeret sig – som bindeleddet, der omsætter policy-krav til konkrete services og værktøjer, som forskerne rent faktisk kan bruge.

Søren Friis Hansen (CBS, Department of Business Humanities and Law), professor i jura og formand for CBS’ Praksisudvalg, giver en introduktion til kodeksets baggrund og indhold. Han beskriver hvad der har drevet opdateringen, og hvad der er ændret siden 2014. Derudover belyser han, hvad kodekset stiller af krav inden for centrale områder som forskningsfrihed, datamanagement, forfatterskab og internationalt forskningssamarbejde. Med udgangspunkt i CBS’ arbejde med kodekset i Praksisudvalget sætter han også ord på, hvad det betyder at omsætte principper til institutionel virkelighed.

Mareike Buss (CBS, Library & Academic Services), deler processen bag: Fra kodeksets opdatering i januar 2026 over CBS’ RDM‑politik til en ny tilgang til DMP’er som compliance‑værktøj bygget på FAIR‑principper og forankret i danske lovkrav. Hun sætter ord på, hvad det kræver at navigere i spændingsfeltet mellem policy‑sprog og forskerhverdag – herunder koordinering på tværs af aktører og bibliotekets rolle i netop det felt.

Efter de to oplæg er der selvfølgelig tid til spørgsmål.

Kaffemødet er gratis og foregår online, og du kan blot skrive xx i de irrelevante felter i tilmeldingsformularen her. Alle tilmeldte får et Zoom-link tilsendt pr. mail senest fredag d. 8. maj.

🚨 Deadline for tilmelding er 6. maj

Kontaktperson fra NEFUS er Liv Bjerge Laursen, CBS Library & Academic Services [email protected]

 

 

Arrangementet er overstået
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig arrangementet