Arrangementer | Netværk på Tværs – tilmelding via link 👇

Netværk på Tværs – tilmelding via link 👇

06. maj 2026
Kære kollega
 
Nu er vi endeligt klar med en invitation til næste møde i Netværk på Tværs, som løber af stablen  onsdag d. 6. maj kl. 10-15 på Copenhagen Business School (CBS).
 
Dette er det allerførste rigtige møde, siden netværket blev søsat i december 2025, så vi håber at rigtigt mange har lyst til at deltage og bidrage til arbejdet. 
 
Formålet med det nye netværk er at samle aktører på tværs af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med henblik på at dele viden, erfaringer og ressourcer, så vi bedst muligt og systematisk kan understøtte udviklingen af informationskompetencer hos unge studerende på tværs af uddannelsestrin.
 

Dagsorden

1. Netværkskontrakten

Vi skal diskutere og (forsøge at) blive endeligt enige om forudsætningerne for netværkets virke, sådan at det bliver både levedygtigt og relevant. Vi tog hul på diskussionen på det indstiftende møde i december og vores fantastiske og energifyldte samtale dengang er nu endt ud i et udkast til en netværkskontrakt, som skal definere, hvad netværket skal, og hvad man som medlem af netværket forventes at bidrage med. Udkast til kontrakt sendes ud til tilmeldte senere.
 
Du kan sagtens deltage i denne samtale, selvom du ikke havde mulighed for at deltage sidst.
 

2. Kommunikation

Hvordan holder vi samtalen og samarbejdet kørende også mellem møder?  
 

3. Videndeling & workshop

Vi skal forsøge sammen at beskrive rejsen fra udskoling til videregående uddannelse og den rolle som biblioteket spiller undervejs. Mødet vil blive en blanding af oplæg fra repræsentanter fra udskoling, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, som kan informere den efterfølgende workshop.
 
Hvis du har lyst til at bidrage med et intro om indsatsen på dit uddannelsestrin, må du meget gerne give lyd fra dig til Christine Marie Josiasen, som vil være mødefacilitator i maj.
 
Vi håber, at du har tid og lyst til at netværke videre om, hvordan vi sammen kan bygge bro på tværs af uddannelsestrin til gavn for vores studerende.

 

Du kan 👉 tilmelde dig via dette link 👈 senest mandag d. 27. April 2026.

Du må meget gerne dele denne invitation med kolleger, som måske har en interesse i netværket, men som måske ikke har set dette.

 
På arrangørgruppens vegne
 
Venlig hilsen / Kind regards,
signatur ny
JOSHUA KRAGH AMUDZIDIS-BRUHN

 

Arrangementet er overstået
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig arrangementet