Arrangementer | PURE Brugerdagene 2020: 13.5.-14.5.2020 i Vejle – AFLYST – EVT. NY DATO FØLGER SENERE

PURE Brugerdagene 2020: 13.5.-14.5.2020 i Vejle – AFLYST – EVT. NY DATO FØLGER SENERE

13. maj 2020

PURE Brugerdage 2020 er AFLYST pga. Corona-smitten. Evt. ny dato følger senere.

To dage med indblik i forskernes virkelighed, som ikke er synlige i Pure.

I år er omdrejningspunktet forsker- og forskningsprofilering. Du får indblik i, hvilke overvejelser man gør sig på begge sider af forskningen: hvad forskere og forskningsinstitutioner gør for at profilere sig for at tiltrække nye forskningsmidler og samarbejdspartnere, og hvordan fonde og erhvervslivet måler og vejer forskning, og bestemmer hvilke forskningsprojekter de går ind i.
Gode samarbejdsrelationer mellem erhvervslivet og forskere, og forskere imellem, giver også liv til nye forskningsprojekter. Gennem aktuelle case præsentationer får du førstehåndsfortællinger om den synergi, der opstå ved samarbejde og netværk.
Elsevier kommer også på banen med præsentation af deres roadmap og rapporteringsmuligheder i Pure. Der er naturligvis sat tid af til at udveksle dine Pure erfaringer med kolleger og Elsevier i korte sessioner.

TILMELDINGSFRIST: 16. marts 2020


Program:

Dag 1: 13.5.2020

8:30 – 10:00 Ankomst og morgenbuffet

10:00 – 14:00 Del I: Fra begge sider af forskningen

I en række oplæg får du svar på, hvad karakteriserer de projekter, som får en bevilling. Hør hvordan forskerdata på forskellig vis indgår i bevillingsgivernes og –modtagernes beslutningsgrundlag, og hvordan forskningsprojekter bliver profileret, udvalgt og finansieret.

Forskere og universiteter

Gitte Rønholt Hvidt, MBA – Senior strategisk analytiker, SDU Analytics: Forskerdata som strategisk ledelsesinformation.

  • Om tilgangen til at arbejde med forskerdata som strategisk ledelsesinformation på SDU.

Christina Bak Pedersen, Cand. Scient., ph.d. – Akademisk koordinator, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital: Ekstern funding – anskaffelse og administration.

  • Erfaringer fra MOMA, som i 2019 var den afdeling på Klinisk Medicin, som modtog mest ekstern funding.

Carter Walter Bloch, Cand. Oecon, ph.d. i Økonomi – Centerleder, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet: Fortællinger om lykketræf i højciteret forskning.

  • Narrativ analyse af forskeres brug af alternative metoder til at formidle forskningsresultater.

Fonde

Ulla Jakobsen, Science Manager, Lundbeckfonden: Forsker- og forskningsprojektdata som baggrund for bevilling af fondsmidler.

Thomas Alslev Christensen, ph.d., Head of Impact, Novo Nordisk Fonden: Fondens brug af data til vurdering af projekter og samfundsmæssig impact.

14:00 – 16:00 Del II: Pure på universiteterne

Nils Thidemann, AAU, Næstformand, Pure Styregruppen: Styregruppens arbejde siden sidste år og visioner for fremtiden.

Cathrine Durup Kjær Bonderup, AAU. Projektkonsulent, CRIS-samarbejdet: Konklusioner fra kortlægning af Pure. Hvad er det fremtidige arbejde.

Repræsentant fra hver uddannelsesinstitution: Aktuel Pure status
Kort præsentation af aktuel Pure installation på hver institution. Største system ændringer, største udfordring siden sidste år. Detaljer og instrukser følger.

Forberedelse til dag 2: Valg af emne og forberedelse til ”Best practice” grupper på dag 2. Detaljer og instrukser følger.

16:00 – 18:30 Fri leg

Tag en svømmetur eller træn i DGI-huset (gratis adgang for hotellets gæster), gå en tur langs Vejle Å, besøg de hyggelige gader og butikker i Vejle midtby, tag et bad, tag en lur . . .

18:30 –   Middag

Aftensmad på hotellet med 3 retter og 3 glas vin.


Dag 2: 14.5.2020:

7:00 – 9:00 Morgenmad, spis når du vil

9:00 – 11:00 Del III: Pure – Udvikling og anvendelse

Elsevier: Pure Roadmap

Elsevier præsenterer deres udviklingsplaner for Pure.

Elsevier product manager: Introduktion til rapportering

Gennemgang af grundlæggende funktionalitet og anvendelse af rapporteringsmulighederne i Pure.

Best practice sessioner

Med Elsevier på sidelinjen har vi korte fokuserede sessioner i mindre grupper, hvor vi udveksler “best practice” og ”smarte” metoder i forhold til styring af datakvalitet, oprydningsopgaver, valideringspraksis mv. Du får lejlighed til at byde ind med din egen Pure erfaring og lære af andres.

11:00 ~ 15:00 Del IV: Forskning mennesker imellem

Gennem en række virkelighedsnære præsentationer får du indsigt i, hvordan forskere kan bruge sociale medier til at skabe netværk og opmærksomhed omkring forskning, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og forskere opstår og fungerer, og hvordan synergien mellem forskere og iværksættere giver liv til fantastiske innovative produkter.

Michael Bang Petersen, Cand. Scient. Pol., ph.d. – Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet: Forsker- og forskningsprofilering gennem brug af sociale medier og netværk

Jeanette Hvam, Cand. Scient. i Fysik, ph.d. – Medstifter og CEO, AmiNIC & Roana Melina de Oliveira Hansen, ph.d. i Nano sensor technology – Lektor, SDU NANOSYD, Mads Clausen Instituttet: Case præsentation: Holdbare relationer mellem forskere, opfindere, og kommercielle kræfter.

Jonas Vázquez Bøgh, Cand. Scient. i Nanoscience – CEO og Architect of Fear, Dystopia Mathias Clasen, Lektor, Institut for Kommunikation og Kultur – Engelsk, Aarhus Universitet

Der kan forekomme programændringer. Programmet bliver opdateret her, hvis der er ændringer.
Tidspunkter kan svinge op til en halv time.
Starttidspunkt dag 1 kl. 10:00 og dag 2 kl. 9:00 ligger dog fast.
Dag 2 slutter senest kl. 15:00.
Frokostpause med mad og drikke er ca. 12:00-13:00 dag 1 og dag 2.
Der er indlagt kaffepauser med kage og frugt, og tid til check-in/ud.

Case præsentation: Gevinst på begge sider af et skrækkeligt samarbejde.

 

BEMÆRK: Der er IKKE arrangeret bustransport. Hotellet ligger i selve Vejle.

OBS: TILMELDINGSFRIST er 16. marts 2020

 

 

Deltagergebyr:

Begge dage 13.-14.5.2020 - med overnatningKr. 2.450
Kun dag 1: 13.5.2020 Kr. 1.200
Kun dag 2: 14.5.2020Kr. 950

 

Mødested:

Vejle Center Hotel 

Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle – tel: 76 43 67 00

Tilmelding








Deltager i hele arrangementetDeltager kun i dag 1Deltager kun i dag 2
Ønsker bustransport

Medlem af DFFU

Tilmelding er bindende, men man er velkommen til
at sende en anden i stedet. Dog skal sekretariatet
sekretariat@dfdf.dk informeres af hensyn til det praktiske.