Indkaldelse til generalforsamling i DFFU torsdag d. 1. oktober 2026 kl. 16.00-17.40 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Nyhedsfeed
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker torsdag den 1. oktober 2026 kl. 16.00-17.40 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Dagsorden iflg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens organisatoriske beretning
3. Regnskab
4. Arbejdsprogram og aktivitetsplan for det kommende år
5. Budget for det kommende kalenderår
6. Indkomne forslag
7. Forelæggelse af kontingentsatser
8. Valg til bestyrelsen
a. 4 bestyrelsesmedlemmer
b. 2 foreningsrevisorer
9. Eventuelt
Forslag til behandling på årets generalforsamling: Ethvert medlem kan fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen (den 10. september 2026).
Modtagne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingen.
Bestyrelsesvalget 2026:
Der indkaldes hermed kandidater til bestyrelsesvalget.
Der er fire pladser på valg, som hidtil har været valgt i to valggrupper (institutionsmedlemmerne og personlige medlemmer). Det er bestyrelsens ønske, at der frem over ikke skelnes mellem valggrupper, men alle vælges på lige vilkår.
På valg i år er:
Karin Englev, Det Kgl. Bibliotek, AU Library
Joshua Kragh Amudzidis-Bruhn, CBS Library and Academic Services
Karen Buus, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hanne Munch Kristiansen, Det Kgl. Bibliotek, AU Library
Der skal gerne findes mindst 2 nye kandidater til bestyrelsen 2026-2028.
Bestyrelsen skal hermed opfordre alle interesserede til at melde sig som kandidat. Specielt opfordres medarbejdere på FFU-bibliotekerne til at opstille til DFFUs bestyrelse.
Vi håber, at der er nogle, som vil yde en indsats i foreningens bestyrelse. En engageret og livskraftig bestyrelse er en forudsætning for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers virke.
Arbejdet som bestyrelsesmedlem er frivilligt og ulønnet, men det giver indsigt i og indflydelse på det, der sker i fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, både fagligt og politisk.
Iflg. vedtægternes §10 stk. 5 skal opstilling til bestyrelsesvalg ske skriftligt senest 4 uger forud for generalforsamlingen. Dvs. senest den 03. september 2026 kl. 12.00.
Opstillingen meddeles til Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers forperson, Karin Englev, på [email protected].
På bestyrelsens vegne
Karin Englev, forperson, DFFU

