Indkaldelse til ordinær generalforsamling i DFFU torsdag den 3. oktober 2024 kl. 16.15-17.30 på Milling Hotel Park i Middelfart

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker torsdag den 3. oktober 2024 kl. 16.15-17.30 på Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart.

Dagsorden iflg. vedtægterne: 

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens organisatoriske beretning

3. Regnskab

4. Arbejdsprogram og aktivitetsplan for det kommende år

5. Budget for det kommende kalenderår

6. Indkomne forslag

7. Forelæggelse af kontingentsatser

8. Valg til bestyrelsen 

a. 1 forperson

b. 3 bestyrelsesmedlemmer

c. 2 foreningsrevisorer

9. Eventuelt

På bestyrelsens vegne

Karin Englev, fmd.

Forslag til behandling på årets generalforsamling: Ethvert medlem kan fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen (den 12. september 2024).

Modtagne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingen.

Bestyrelsesvalget 2024: Der indkaldes hermed kandidater til bestyrelsesvalget – og til valg af forperson. Til de to valggrupper er fire pladser på valg, to i valggruppen valgt af institutionsmedlemmerne og to i valggruppen valgt af de personlige medlemmer (den nuværende forperson er valgt i denne valggruppe).

På valg i år er: 

Valg af forperson:

Karin Englev, Det Kgl. Bibliotek, AU Library (genopstiller)

Valgt af institutionsmedlemmerne:

Karen Buus, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (genopstiller) og Hanne Munch Kristiansen, Det Kgl. Bibliotek, AU Library (genopstiller

Valgt af de personlige medlemmer:

Joshua Kragh Amudzidis-Bruhn, CBS Bibliotek (genopstiller).

I 2024 er bestyrelsesmedlem Henrik Wium Senfer, Københavns Professionshøjskole (valgt 2023-2025) udtrådt af bestyrelsen, da han har fået andet arbejde. I stedet for Henrik er bestyrelsessuppleant Bonnie Frisendahl, Det Kgl. Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek iflg. foreningens vedtægter indtrådt i bestyrelsen i den resterende valgperiode frem til årsmødet i 2025.

Som det fremgår ovenfor, er der kandidater til bestyrelsen 2024-2026, men bestyrelsen ser meget gerne, at der under alle omstændigheder findes flere kandidater udover de, som genopstiller. Bestyrelsen skal hermed opfordre alle interesserede til at melde sig. Specielt opfordres medarbejdere på FFU-bibliotekerne til at opstille til DFFUs bestyrelse.

Vi håber, at der er nogle, som vil yde en indsats i foreningens bestyrelse. Det er en central forudsætning, for at Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker kan fungere, at der er en både engageret og livskraftig bestyrelse. Det er der en lang tradition for – en tradition, som gerne skulle fortsætte. Arbejdet som bestyrelsesmedlem er frivilligt og ulønnet, men det er udfordrende og giver indsigt i og indflydelse på det, der sker i fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, både fagligt og politisk.

Iflg. vedtægternes §10 stk. 5 skal opstilling til bestyrelsesvalg ske skriftligt senest 4 uger forud for generalforsamlingen. Dvs. senest den 5. september 2024 kl. 12.00.

Opstillingen meddeles til Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers formand, Karin Englev, på [email protected].