Kort spørgeskema om uro og grænseoverskridende adfærd i biblioteksrummet
Nyhedsfeed
Det er vigtigt, at de danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker fungerer som trygge og imødekommende steder for både brugere og medarbejdere. Folkebibliotekerne oplever i øjeblikket en stigende grad af uro og grænseoverskridende adfærd i biblioteksrummet og derfor har DFFUs hovedbestyrelse besluttet at undersøge, om dette også er en udfordring for FFU-bibliotekerne.
Til det formål har bestyrelsen udarbejdet et kort spørgeskema, der fokuserer på oplevelser med uro, grænseoverskridende adfærd og behovet for kompetencer til håndtering af sådanne situationer. Det er bestyrelsens håb, at du kan finde tid til at dele dine egne erfaringer med uro og grænseoverskridende adfærd på din arbejdsplads med os.
Du kan tilgå spørgeskemaet lige her https://copenhagenbusiness.eu.qualtrics.com/jfe/form/SV_2h2tP6gfVVNp1Yi
Bestyrelsen vil selvfølgelig sørge for at dele resultatet af undersøgelsen med dig efterfølgende.
Tak for hjælpen!

