![](https://dfdf.dk/wp-content/themes/blankslate/assets/images/fora_top_blank.png)
Arrangementer | Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse – hvordan udfordrer det vores forståelse af informationskompetence? En FLIPD konference
Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse – hvordan udfordrer det vores forståelse af informationskompetence? En FLIPD konference
31. oktober 2024FLIPD inviterer til halvanden-dags konference i Svendborg d. 31.10-01.11 2024. På konference vil vi dykke ned i informationskompetencebegrebet og opnå en større forståelse for, hvad de unge har med i rygsækken fra gymnasiet, når de begynder på en videregående uddannelse.
Hvad er det, der rører sig på ungdomsuddannelserne i dag, og hvad betyder det for det arbejde, vi skal varetage i Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekerne? Hvad møder de unge på gymnasierne i forhold til undervisning i informations- og litteratursøgning, og hvordan er overgangen fra gymnasium til universitet? En forståelse for og dialog om dette håber vi vil være med til at støtte den måde, vi modtager de nye studerende på i biblioteksrummet og i vores undervisning. For hvem er de unge, og hvordan kan vi bedst muligt tage imod dem? Til at hjælpe os med at forstå dette, har vi blandt andre inviteret Dorte Bjarnø Slivsgaard, som arbejder på Svendborg Bibliotek med ansvar for kontakten til – og undervisning på – de gymnasiale uddannelser i Svendborg (Gymnasiet/HF, HTX, HHX, Oure Kostgymnasium samt VUC HF).
På konferencen vil vi også sætte fokus på informationskompetencebegrebet. Hvad er vigtigt at mestre i dag? Hvordan kan vi formulere og arbejde med udvikling af informationskompetencer i det aktuelle informationslandskab? Vi vil sammen dykke ned i teorien og omsætte den til egen praksis.
For at kvalificere den faglige diskussion så meget som muligt, vil konferencen blive krydret med små konkrete undervisningsindslag fra kolleger i DFFU-bibliotekerne. FLIPD vil derfor gerne invitere alle interesserede til at dele en bid af deres undervisning på samme måde som de ville stå ude i undervisningslokalerne landet over. Vi beder om et kvarter af din bedste og mest inddragende aktivitet eller oplæg om et biblioteksfagligt emne. Skriv til Solveig Johnsen ([email protected]) senest 15. september med tilsagn om at holde 15 minutters undervisning for dine kolleger. Angiv hvilket studie og semester du underviser for.
Deltagergebyr:
Medlem af DFFU | Kr. 3.995 |
Ikke medlem af DFFU | Kr. 4.295 |
Mødested:
Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg
Tilmelding
Tilmelding er bindende, men man er velkommen til
at sende en anden i stedet. Dog skal sekretariatet
[email protected] informeres af hensyn til det praktiske.
Program
Torsdag den 31.10.2024 | |
9.00-10.00 | Registrering og morgenmad |
10.00-10.10 | Velkomst og housekeeping |
10.10-11.10 | Information Literacy – et teoretisk perspektiv v/ Ola Pilerot, professor i biblioteks- och informationsvidenskab, Bibliotekshögskolan i Borås. - Ola Pilerot vil i sin keynote diskutere information literacy-begrebet i et teoretiskt perspektiv men samtidigt med blik for, hvordan forskellige teoretiskt funderede förståelser av IL kan komme til udtryk i den biblioteksfaglige praksis. |
11.10-11.20 | Pause |
11.20-11.35 | Aktiverende undervisning |
11.35-12.20 | Bibliotekets undervisning på ungdomsuddannelserne - hvor står vi? v/ Dorte Bjarnø Slivsgaard, Bibliotekar, Svendborg Bibliotek. - Med udgangspunkt i egne erfaringer som gymnasiebibliotekar vil Dorte Bjarnø Slivsgaard give et indblik i, hvordan mål for elevernes informationssøgning står overfor virkelighedens udfordringer. I spændingsfeltet mellem mål og virkelighed bliver undervisningen ofte det muliges kunst. Der lægges op til refleksion over fokus for undervisningen på ungdomsuddannelserne, så den nødvendige progression fra grundskole til videregående uddannelse kan sikres. |
12.20-13.05 | Frokost |
13.05-13.50 | Informationskompetence på ungdomsuddannelserne v/ Cæcilie Berg Heising, Greve Gymnasium, & Marianne Bech Hansen, Stenhus Gymnasium i Holbæk/ Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening (GAEB). - GAEB har arbejdet på at sætte ord på de informationskompetencer, som elever skal opnå, mens de er studerende på ungdomsuddannelserne. Det er planen, at arbejdet skal udmøntes i en folder: ”Læringsmål for informationskompetence”, som Cæcilie Berg Heising & Marianne Bech Hansen vil præsentere for os og diskutere, om arbejdet rammer det, som vi i FFU-bibliotekerne går og drømmer om, at vores nye studerende KAN, når de starter hos os. |
13.50-14.00 | Pause |
14.00-14.15 | Aktiverende undervisning |
14.15-15.00 | Informationskompetence og studieparathed i gymnasieskolen v/ Mai Klærke, Informationsspecialist, Det Kgl. Bibliotek AU Library. - Mai Klærke er tidligere gymnasielærer i dansk og historie. Hun vil fortælle os om, hvad de studerende har mødt af krav, både til informationskompetence og studieparathed i gymnasieskolen, om hvordan undervisning i gymnasieskolen konkret udspiller sig og endeligt om hvilke erfaringer med undervisning, som de nye studerende træder ind på de videregående uddannelser med. |
15.00-15.30 | Pause |
15.30-15.45 | Aktiverende undervisning |
15.45-16.30 | Bibliotekers muligheder for facilitering af undervisning og læring i gymnasiet – eksempler fra SDU’s bibliotek v/ Mette Fentz Haastrup, gymnasiekoordinator, Syddansk Universitetsbibliotek. - I dette oplæg vil Mette præsentere SDU bibliotekets forskelligartede undervisningstilbud rettet mod gymnasier. Det er lige fra informationsoplæg, online undervisningstilbud i samarbejde med SDU-uddannelser, samt vores citizen science forløb, hvor gymnasieelever som en del af deres undervisning bidrager til forskningsprojekter på SDU. Fokus vil være på sidstnævnte, hvor jeg med udgangspunkt i en analyse af læringsmulighederne i tre af vores CS-forløb – Climate Future Fiction, Vores Historie og Et Sundere Syddanmark: Gymnasiepanelet – vil fortælle, hvilke kompetencer gymnasieeleverne har opnået ved at deltage |
16.30-17.30 | Egen tid |
17.30-18.45 | Social aktivitet |
19.00 | Middag |
Fredag den 1.11.2024 | |
9.00-9.10 | Godmorgen og housekeeping |
9.10-9.55 | Hur man kan integrera tröskelbegrepp i undervisningen för att underlätta studenternas förståelse av informationskompetens v/ Louise Bjur och Pernilla Lindberg, Bibliotekarier vid Biomedicinska biblioteket i Göteborg |
9.55-10.05 | Pause |
10.05-10.20 | Aktiverende undervisning |
10.20-11.05 | Workshop om informationskompetencebegrebet i en tid med AI v/ Helle Brink, Informationsspecialist, Aalborg Universitetsbibliotek & Joshua Kragh Amudzidis-Bruhn, specialkonsulent, Copenhagen Business School |
11.05-11.15 | Pause |
11.15-11.30 | Aktiverende undervisning |
11.30-11.40 | Opsamling på aktiverende undervisning |
11.40-12.25 | TBA |
12.25-13.15 | Afrunding og frokost |