Faglige netværk indenfor organisationer og på tværs af organisationer skaber fantastiske rammer for at udveksle erfaringer, samskabe og på den måde gøre ting smartere og bedre, sammen og hver for sig. Der findes masser af netværk, både formelle og uformelle, som skaber stor værdi for de kolleger som deltager, men som ikke får den opmærksomhed, som de fortjener.
Derfor vil DFFU gerne slå et slag for netværk, store som små. Dette gør vi bedst ved at bringe dem frem i lyset, så kolleger, som ikke allerede deltager, men har en interesse, kan få blik for dem. Så er du en del af et netværk, som fortjener lidt ekstra opmærksomhed og måske ovenikøbet lidt nyt blod, hører vi meget gerne fra dig.
Send en e-mail til [email protected] med en kort beskrivelse af netværket og information om, hvordan man kommer i kontakt med jer.
Det er et krav at netværkene er åbne og tilgængelige.