Arrangementer | NÅR KILDEKRITIKKEN MØDER FAKE NEWS – online temadag den 6.4.2022

NÅR KILDEKRITIKKEN MØDER FAKE NEWS – online temadag den 6.4.2022

06. april 2022

Kildekritik er en klassisk disciplin inden for vores fag og er en helt central del af vores samtale med studerende og forskere om god forskningspraksis. Det er et redskab til at luge ud i halve sandheder og udeklarerede forud-antagelser i vores kilder.

Men hvad stiller vi op, når løgnen professionaliseres? Når kilderne ikke blot pynter lidt på sandheden men helt bevidst vildleder og lyver for at fremme bestemte dagsordner og ovenikøbet er villige til at kaste en masse (stats)finansiering og teknologi efter dette bedrag? Og hvordan klæder vi vores studerende og forskere på til at skelne, så de undgår at blive en brik i et nogle gange nøje koordineret spind af løgne?

Dette vil FLIPD sætte under lup, når vi inviterer til online temadag onsdag d. 6. april 2022 10:00-14:45. 

 Vi har derfor inviteret en perlerække af oplægsholdere til at gøre os klogere på de konsekvenser det har, både i det store og i det små, når klassisk kildekritik og almindelig sund fornuft ikke slår til. Der bliver selvfølgeligt også lejlighed til at diskutere, hvad dette betyder for os som undervisere og vejledere i FFU bibliotekerne.

 

Prisen for temadagen er DKK 500. Det er nødvendigt med tilmelding for at få online adgang.

 

Dagens program ser sådan ud:

10.00 – 10:10 VELKOMMEN VED FLIPD

10.10 – 11.00 FAKE NEWS ER OLD NEWS, MEN ERFARINGER UNDER CORONA-PANDEMIEN VISER EN NY UDVIKLING I SPREDNING AF MISINFORMATION I DANMARK v/Thomas Hedin, chefredaktør, TjekDet

Mere end nogensinde præger både den bevidste og ubevidste misinformation den offentlige demokratiske debat – især på nettet. Corona-virussen har skabt nye grupperinger og typerne af misinformation har ændret sig i retning af det mere aggressive. Med en håndfuld journalister i maskinrummet har det fire år gamle danske faktatjekmedie TjekDet.dk sat sig for at korrigere og nuancere debatten. Det står klart, at fake news ikke længere er dækkende som begreb. Nu taler vi om misinformation, desinformation og malinformation. Med udgangspunkt i konkrete eksempler giver Thomas Hedin, der er chefredaktør hos TjekDet, indblik i begreberne, og hvordan de kan bruges til at spotte halve eller hele usandheder. Desuden deler han ud af redaktionens erfaringer under Corona-krisen

11:00-11:15 PAUSE

11.15 – 12.00 FAKE NEWS I ET SIKKERHEDSPOLITISK PERSPEKTIV v/Jeanette Serritzlev, militæranalytiker, Forsvarsakademiet

Fake news i sikkerhedspolitik er ikke kun et spørgsmål om at sprede urigtige oplysninger. Fake news kan anvendes til at skabe tvivl om, hvad der er sandt, og til at udnytte eksisterende uenighed i alliancer. Propaganda og psykologisk påvirkning af en modstander har været anvendt lige så længe, som der har været krige. Men fordi mekanismerne er gamle, betyder det ikke, at modsvarene er lette. Propaganda og desinformation er blevet væsentlige våben i det sikkerhedspolitiske spil, og moderne teknologi gør det nemt at distribuere budskaber bredt. Det er den aktuelle Ukrainekrise et eksempel på, som Jeanette Serritzlev vil komme ind på i dette oplæg

12:00-12:45 FROKOSTPAUSE

12.45-13.15 SNAK-TIVITET I GRUPPER

13:15-13:30 PAUSE

13.30-14.30 CRITICAL EVALUATION OF SOURCES AND THE TRUST PARADOX v/ Olof Sundin, professor & vicedekan, Lunds Universitet

Information in contemporary society is characterised by instability, which implies ever-increasing uncertainty regarding control over public knowledge. Critical evaluation of sources by citizens is an attempt to control the trustworthiness of information. The ongoing individualisation, fragmentation and emotionalisation of public knowledge makes critical evaluation of sources necessary, but also almost impossible. The talk will specifically address the notion of trust and highlight a trust paradox in relation to the critical evaluation of sources. The talk will conclude with the argument that a distinction must be made between constructive mistrust and destructive distrust.

14.30-14.45 AFRUNDING OG TAK FOR I DAG

 

Deltagergebyr:

Medlem af DFFUKr. 500,00
Ikke medlem af DFFUKr. 800,00

 

Mødested:

Online

Arrangementet er overstået
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig arrangementet