Arrangementer | NEFUS inviterer til: Temadag om den svære søgning
NEFUS inviterer til: Temadag om den svære søgning
22. august 2019Torsdag den 22. august 2019 i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, Odense C
Det kan nogle gange være vanskeligt at finde den gode litteratur, særligt hvis den skal være på danske eller skandinaviske områder, men hvad er der af tips og tricks? Og hvor er faldgruberne? Hvordan få man lavet en god søgelog, og hvad kan man bruge et program som NVivo til i behandlingen af ens søgeresultater? Denne temadag sigter på at lægge nogle gode redskaber i værktøjskassen, der kan bruges til at hjælpe bl.a. forskere og Ph.d.-studerende i deres litteratursøgningsproces.
Program
Kl. 09:30 – 10:00 Ankomst, morgenbuffet – Husk at medbringe en pc!
Kl. 10:00 – 10:05 Velkommen
Kl. 10:05 – 12:00 Søgesystemer – søgning i discovery-systemer inkl. workshop v. Lotte Thyrring Andersen, Det Kgl. Bibliotek og Gina Bay, AU Library NEFUS 22. august – case eksempler (1) og NEFUS 22. august (1)
Er overblik og fuldstændighed en saga blot, når vi anvender nationalbibliografien i forskningen? På baggrund af to cases fra humaniora og samfundsvidenskab vil vi se nærmere på nordiske nationalbibliografier. I fællesskab vil vi i workshoppen undersøge indekseringen og funktionaliteterne i baserne, og hvad det betyder for kvaliteten af forskningskortlægninger.
Link til DBCs værktøj til indsættelse af anførselstegn i søgninger
Kl. 12:00 – 13:00 Frokostbuffet
Kl. 13:00 – 14:00 NVivo intro og hvordan det kan bruges i forbindelse med litteratur reviews v. Liselotte Brandstrup, CBS NVivo_LB_20_8__2019_med_links (1)
Mange forsknings- og uddannelsesinstitutioner stiller NVivo til rådighed for deres brugere, men hvad kan det bruges til? Og hvorfor er det relevant for biblioteker? På CBS er det biblioteket, der har påtaget sig undervisning og vejledning i NVivo over for både forskere og studerende. Få en introduktion til NVivo, der bruges til kvalitativ dataanalyse og se eksempler på forskellige typer af queries og visualiseringsmuligheder, når først data er hentet ind i systemet. – Og så kan NVivo også bruges i forbindelse med udarbejdelse af literature reviews.
Kl. 14:00 – 14:30 Kaffe og kage
Kl 14:30 – 15:30 Hvordan var det nu jeg gjorde…? v. Mette Brandt Eriksen, Syddansk Universitetsbibliotek NEFUS Hvordan var det nu jeg gjorde – final (1)
– Oversigt og dokumentation over litteratursøgningsprocessen.
Udarbejdelse af omfattende litteratursøgninger er (oftest) en iterativ proces, der involverer flere databaser. Oplægget vil omhandle erfaringer med fremgangsmåden, oversigt og afrapportering i forbindelse med omfattende litteratursøgninger inden for det sundhedsvidenskabelige område.
Kl. 15:30 – 15:40 Tak for i dag
Tilmelding: Senest den 1. august 2019
NEFUS – Netværk for Forskningsunderstøttende Services – er for alle der arbejder med forskerservice, formidling af forskning, forskningsregistrering, bibliometri og open access. Læs mere på https://dfdf.dk/fora/nefus/
Deltagergebyr:
Medlemmer af DFFU | Kr. 995 kr |
Ikke medlemmer af DFFU | Kr. 1295 kr. |
Mødested:
Arrangementet er overstået
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig arrangementet