Årsmøde 2024: Nye teknologier – Call for papers

Kære kollega

Nu er det endeligt blevet forår og snart er det sommer, men inden vi får set os om, bliver det atter mørkt og koldt i Danmark og så er det godt at vi allerede nu kan skimte DFFUs årsmøde ude i horisonten.  

Årsmødet løber i år af stablen d. 3.- 4. oktober i Middelfart og temaet denne gang er nye teknologier.

Vi har i det seneste års tid, både i regi af DFFU og rundt omkring i sektoren i øvrigt, været meget optaget af kunstig intelligens, særligt den generative variant, og de muligheder og udfordringer der ligger heri og vi er slet ikke færdige med at være nysgerrige på dette emne, hvilket er grunden til at vi igen stiller skarpt på netop nye teknologier.

Denne gang vil vi dog ikke begrænse os til en enkelt type teknologi men vil forsøge at omfavne teknologisk innovation i bred forstand og de nye praksisser og indsigter der følger med.

For ikke at overse vigtige og spændende afsluttede eller igangværende konkrete initiativer, har DFFU bestyrelsen besluttet i år at invitere bidrag fra FFU-kolleger, der har udviklet, eksperimenteret med, implementeret eller på anden måde interageret med ny teknologi i deres arbejde og som vil dele deres erfaringer og tanker med os.

Hvis det er dig og hvis du ønsker at bidrage, bedes du indsende et kort abstract senest 1.5.2024 til [email protected].

Abstractet skal indeholde

  • En kort beskrivelse af indhold indenfor temaet ny teknologi
  • Information om foretrukket format (klassisk paper, pitch, workshop etc.)
  • Eventuelle afhængigheder (tekniske mm.)
  • Kontaktinformation

Vi glæder os til at høre fra dig 😊.

Bestyrelsen.