Indkaldelse til generalforsamling i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker torsdag den 19. september 2019 kl. 15.00 på Hotel Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København SV.

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens organisatoriske beretning
  3. Regnskab
  4. Arbejdsprogram og aktivitetsplan for det kommende år
  5. Budget for det kommende kalenderår
  6. Indkomne forslag
  7. Forelæggelse af kontingentsatser
  8. Valg til bestyrelsen: 4 bestyrelsesmedlemmer
  9. Valg af foreningsrevisorer: 2 foreningsrevisorer
  10. Eventuelt

 

På bestyrelsens vegne

Bertil F. Dorch

Forslag til behandling på årets generalforsamling:  Ethvert medlem kan fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Modtagne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingen.

Bestyrelsesvalget 2019

Der indkaldes hermed kandidater til bestyrelsesvalget.

Til de to valggrupper er fire pladser på valg, to i valggruppen valgt af institutionsmedlemmerne og to i valggruppen valgt af de personlige medlemmer. På valg i år er:

Valgt af institutionsmedlemmerne:

Gitte Bruun Jensen, DTU Bibliotek (villig til genvalg)

Nils Thidemann, Aalborg Universitetsbibliotek (genopstiller ikke)

Valgt af de personlige medlemmer:

Karin Englev, Det Kgl. Bibliotek, AU Library (villig til genvalg)

Louise Naomi Vetner, UCN Biblioteket (genopstiller ikke)

Bestyrelsen skal hermed opfordre andre interesserede til at melde sig.

Vi håber, at der er nogle, som vil yde en indsats i foreningens bestyrelse. Det er en central forudsætning, for at Danmarks Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker kan fungere, at der er en både engageret og livskraftig bestyrelse. Det er der en lang tradition for – en tradition, som gerne skulle fortsætte. Arbejdet som bestyrelsesmedlem er frivilligt og ulønnet, men det er udfordrende og giver indsigt i og indflydelse på det, der sker i fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, både fagligt og politisk.

Iflg. vedtægternes §10 stk. 5 skal opstilling til bestyrelsesvalg ske skriftligt senest 4 uger forud for generalforsamlingen. Dvs. senest den 22. august 2019 kl. 12.00. Opstillingen meddeles til Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers formand, Bertil F. Dorch, på [email protected].