Faglige Online Vidensdelings- og Kaffemøder

Som noget helt nyt vil de syv fora under DDFU skiftevis være vært for et fagligt netværksarrangement via Zoom/Teams. Det er én tirsdag hver måned fra 13.00-14.00 – deltagelse er gratis – og de første tre ligger allerede nu klar i kalenderen:

  • Systematic Review – NEFUS
  • Inspiration til din branding og markedsføring – Forum for Markedsføring
  • Redelighed som tema i bibliotekernes undervisningsindsats – FLIP’D

Arrangementet vil lægge ud med et fagligt oplæg af 10-15 minutters varighed, og derefter drøfter vi dagens emne og den konkrete case med masser af mulighed for sparring, videndeling og netværk.

Vi ønsker med dette initiativ at kickstarte den faglige dialog i DFFU og inspirere til samarbejde og udvikling.

Tilmelding: mail til [email protected] – link til TEAMS-møde tilsendes efter tilmelding.

De enkelte arrangementer:

DFFU & DFFU Fora inviterer således til:

Fagligt Online Videndeling- & Kaffemøder #01

Tema: Systematic Review – Hvordan kommer man i gang?

I januar 2020 kom DEFF Rapporten SERVICEMODEL: Til understøttelse af bibliotekernes arbejde med og services i relation til systematiske reviewopgaver. På nogle biblioteker er man i gang med at opbygge services med udgangspunkt i rapporten og andre går i overvejelser. Samtalen på dette online-kaffe-møde vil handle om hvordan det har været at omsætte tankerne og ideerne fra rapporten til praksis og hvilke overvejelser man kan gøre sig for og imod at tilbyde denne service. Det indledende oplæg vil være et kort rids af hvordan rapporten har været brugt på henholdsvis VIA Bibliotek og AUB. Kom og deltag i samtalen, både hvis det er noget du allerede arbejder med, eller hvis det er noget du overvejer og gerne vil være klogere på.

10-15 minutters oplæg til fælles samtale ved Maria Viftrup Schneider (VIA Bibliotek) og Thomas Erlandson Vibjerg Hansen (AUB)

Tid: Tirsdag d. 19. januar 2021 kl. 13.00-14.00

Tilmelding: mail til [email protected] – link til TEAMS-møde tilsendes efter tilmelding.

Forum-vært: NEFUS

Tema: Inspiration til din branding og markedsføring

2020 har stillet bibliotekerne over for en særlig type udfordring mht. branding og markedsføring. Hvordan kommunikerer vi, når der løbende skal lukkes og åbnes for vores fysiske lokationer, og hvordan sørger vi for at diverse retningslinjer er velkendte og gennemskuelige for vores brugere? Forum for Markedsføring ønsker med dette online-kaffemøde at kickstarte udvekslingen af succeshistorier, erfaringer og cases – ikke bare om hvordan man klarer et udfordrende corona-år, men også om hvordan vi generelt fremover kan synliggøre og styrke vores profil og tilbud.

Forum for Markedsføring præsenterer tre forskellige cases fra vores blog https://dffu.home.blog/  Bloggen er ét bud på en platform til inspiration og videndeling, men vi viser også et alternativt eksempel på, hvordan biblioteker deler deres viden. Efter oplæggene vil vi gerne drøfte, hvor og hvordan vi skal inspirere hinanden samt hvilke emner, der er de mest relevante at sætte i spil på fremtidige temadage.

Tid: Tirsdag d. 9. februar 13.00-14.00

Tilmelding: mail til [email protected] – link til TEAMS-møde tilsendes efter tilmelding.

Forum-vært: Forum for Markedsføring

Tema: Redelighed som tema i bibliotekernes undervisningsindsats

Beskrivelse er på vej

Tid: Tirsdag d. 16. marts 13.00-14.00

Tilmelding: mail til [email protected] – link til TEAMS-møde tilsendes efter tilmelding

Forum-vært: FLIP’D