Indkaldelse til generalforsamling i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker onsdag den 5.oktober 2022 kl. 15.30-16.15 på Milling Hotel Park Middelfart, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

Dagsorden iflg. vedtægterne: 

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens organisatoriske beretning

3. Regnskab

4. Arbejdsprogram og aktivitetsplan for det kommende år

5. Budget for det kommende kalenderår

6. Indkomne forslag

7. Forelæggelse af kontingentsatser

8. Valg til bestyrelsen    

a. 1 formand   

b. 3 bestyrelsesmedlemmer   

c. 2 foreningsrevisorer

9. Eventuelt

På bestyrelsens vegne,

Karin Englev

Forslag til behandling på årets generalforsamling: Ethvert medlem kan fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen (den 14. september 2022). Modtagne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingen.

Formands- og bestyrelsesvalget 2022: Der indkaldes hermed kandidater til formands- og bestyrelsesvalget. Til de to valggrupper er fire pladser på valg, to i valggruppen valgt af institutionsmedlemmerne og to i valggruppen valgt af de personlige medlemmer.

Den nuværende formand er valgt fra valggruppen Personlige medlemmer. 

På valg i år er: 

Valg af formand:

Karin Englev, Det Kgl. Bibliotek, AU Library (genopstiller) 

Valgt af institutionsmedlemmerne:

Hanne Munch Kristiansen, Det Kgl. Bibliotek, AU Library (genopstiller) 

Karen Buus,  UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (genopstiller) 

Valgt af de personlige medlemmer: 

Joshua Bruhn Kragh, CBS Bibliotek (genopstiller)

Valgt som suppleant:

Charlotte Wien, Syddansk Universitetsbibliotek (genopstiller ikke)

Bestyrelsen skal hermed opfordre alle interesserede til at melde sig. Specielt opfordres medarbejdere på FFU-bibliotekerne til at opstille til DFFUs bestyrelse. 

Vi håber, at der er nogle, som vil yde en indsats i foreningens bestyrelse. Det er en central forudsætning, for at Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker kan fungere, at der er en både engageret og livskraftig bestyrelse. Det er der en lang tradition for – en tradition, som gerne skulle fortsætte. Arbejdet som bestyrelsesmedlem er frivilligt og ulønnet, men det er udfordrende og giver indsigt i og indflydelse på det, der sker i fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, både fagligt og politisk.

Iflg. vedtægternes §10 stk. 5 skal opstilling til bestyrelsesvalg ske skriftligt senest 4 uger forud for generalforsamlingen. Dvs. senest den 7.september 2022 kl. 12.00. Opstillingen meddeles til Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers formand, Karin Englev, på [email protected].