Brugerdreven innovation

Der skrives meget om kundecentreret innovation, og også biblioteksverden har vist interesse for denne trend, der passer fint med vores dobbelte fokus på vore brugere og på innovation. Jeffrey Baumgartner (se nedenfor) har skrevet et provokerende og tankevækkende indlæg: ”Hvis du vil have gennembrudsinnovation, så lad være at lytte til dine brugere”. Læs indlægget her
De mest succesrige innovative produkter og services fra de seneste er ikke resultatet af brugerundersøgelser og lignende, og det er ikke udvikling af eksisterende produkter (den hyppigste form for brugerdreven innovation). Det er radikale ideer, der er kommet på  markedet som  resultatet af et enkelt beslutsomt individs vision og ”drive”. Siger Baumgartner med henvisning til bl.a. Apple’s i-Pad og Facebook. Selvfølgelig skal man lytte til sine brugere og inddrage dem i sine innovative processer, men Baumgartners budskab er, at organisationen også selv skal råde over talenter med ideer. Brugerundersøgelser er ikke nok.
Jeffrey Baumgartner har grundlagt det belgiske firma, Bwiti bvba, der rådgiver organisationer om hvordan de blive mere innovative og kreative. Han skriver og udgiver en ugentlig rapport om kreativite, ideer og innovation, Report103.