Ny antologi om forskningsbiblioteker

Ny antologi fra IVA sætter fokus på fremtidens forskningsbiblioteker: “Viden i spil, forskningsbibliotekernes funktioner i forandring”. Biblioteket skal ikke længere kun fremskaffe fysiske materialer men i højere grad lægge vægt på for eksempel videnskabelig dokumentation, bibliometri, undervisning i informationskompetence og udvidet forskerservice. 

En bærende tanke i antologien er, at institutioners “svar” på digitaliseringen kræver et tættere samspil mellem teori og praksis. Forskningsbibliotekernes fremtid er bestemt af mange samfundsforhold, fx udviklingen på forlagsmarkedet (herunder ikke mindst Open Access-problematikken), forhold på universiteterne og udviklingen inden for digitale medier. Det er et almindeligt synspunkt i dag, at forskningsbibliotekerne er stærkt udfordret af det digitale paradigme, men at de er nødsaget til at bevare og udvikle en række nye funktioner, der er nødvendige i det digitale vidensamfund.

Hvad har digitaliseringen betydet for forskningsbibliotekerne? Antologien giver som optakt et rids af udviklingen.

Et klip fra Insight IVA…

 Læs mere i Insight IVA: http://iva.dk/omiva/nyheder/insight/12-12-20/

Af Bertil F. Dorch (KB/KUBIS)