Statsbiblioteket åbner nyt publikumsområde

Mandag d. 12. december slår Statsbiblioteket dørene op for nye og indbydende studiefaciliteter. Det nye publikumsområde indeholder bl.a. en såkaldt LoungeZone med sofaer, borde, loungestole og flytbare rumdelere, der alle lægger op til gruppearbejde samt en RelaxZone, hvor man har mulighed for at få 15 minutters gratis massage i massagestol eller en aktiv dyst med studiekammeraterne i spillehjørnet, der er indrettet med PlayStation 3 og sækkestole.