Biblioteksunderstøttelse af Massive Open Online Courses på KU
Nyhedsfeed
Kort fortalt er en MOOC et gratis online kursus der er tilgængeligt for alle – dvs. et MOOC-kursus udbudt ved KU, ikke kun er forbeholdt KU-studerende, men også kan tilgås af folk fra Bukino Fasso til Birmingham. Kurserne udbydes via forskellige platforme og KU har indgået et partnerskab med firmaet Coursera der er en af de toneangivende platforme på området. På få uger har KU fået næsten lige så mange tilmeldinger til deres nye gratis online kurser, som de har faste indskrevne studerende.
I bibliotekskredse diskuteres det flittigt, hvordan biblioteket kan gøre sig relevant i forhold til moderinstitutionens arbejde med MOOCs. Det vil KUB nu undersøge på Det Juridiske Fakultet, der udbyder MOOC-kurset ”Constitutional Struggels in the Muslim World” til efteråret ved professor Ebrahim Afsah (der er pt. ca. 6.500 tilmeldte). Det Juridiske Fakultetsbibliotek og KB har indgået et samarbejde med fakultetet og tilbyder hjælp til både research til undervisningen, fremfinding af litteratur og billedmateriale, clearing af rettigheder og sparring i processen som også involverer produktionsselskabet Great Dane, der skal stå for optagelser til undervisningen.
Fageksperter står i kø for at udnævne MOOCs til at blive den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år. Det bliver spændende og følge, om bibliotekerne kan skabe merværdi og relevans i denne proces.
Erfaringer fra arbejdet bliver i øvrigt præsenteret på DFs årsmøde til september
Relevant links:
Jur-kurset Constitutional Struggels in the Muslim World i Coursera: https://www.coursera.org/course/muslimworld
Artikel fra Mandag Morgen om KU’s satsning på MOOCs: https://www.mm.dk/danske-universiteter-succes-onlineundervisning
Wikipedia oversigtsartikel om MOOCs: http://en.wikipedia.org/wiki/Massive_open_online_course
Af Christian Lauersen, souschef, Københavns Universitetsbibliotek Syd