Call for posters -Faglige formiddage

DFFU´s vinterinternat 2021 rykker online i form af 3 faglige formiddage. Vi vil holde fast i det som en anledning til og et forum for videndeling og erfaringsudveksling mellem kolleger og på tværs af organisationer. Derfor vil den sidste af vores tre faglige formiddage blive dedikeret til netop dette formål. Denne postersession kommer til at foregå den 19.3.2021.

Vi indkalder derfor og hermed forslag til posters om alt det, der sker i din organisation, og som du gerne vil dele og diskutere med engagerede kolleger fra de danske FFU biblioteker. Det overordnede tema for dette års nytænkte Vinterinternat er bæredygtighed i bred forstand, og da deling af viden og erfaringer i sig selv er en højere form for genbrug, er du ikke nødvendigvis begrænset af dette som tema for din poster. Du har således frihed til at vælge det, du er særligt stolt af og glad for.

Poster-seancen vil foregå online og vil bestå af korte indlæg (pitches af ca. 15 min. varighed) med mulighed for efterfølgende Q&A. Formatet er frit, dog skal det selvfølgeligt være optimeret til online deltagelse.

Den konkrete afvikling af den samlede poster-seance vil blive udmeldt senere, når vi har overblik over antallet af posters.

Så altså, hvis du føler, at du er brændt inde med spændende indsigter og projekter i det sidste års tid og nu trænger til at dele dem med verden, er dette en gylden mulighed.

Send dit posterforslag til DFFU Sekretariatet – [email protected] med en titel og en kort beskrivelse senest d. 19.2.2021. Du vil straks ved modtagelse få en kvittering, mens yderligere information inkl. endelig liste over posters og rækkefølge følger snarest efter deadline.