Den første E-bog er udgivet af Aarhus University Library’s Scholarly Publishing Services

Den første e-bog på Scholarly Publishing Services  (http://ebooks.au.dk/index.php/aul) er netop udkommet. Det drejer sig om Olivier Danvy og Jacob Johannsen rapport ”From Outermost Reduction Semantics to Abstract Machine”.  Du kan læse bogen her: http://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/book/3

Bogen er udgivet på en såkaldt Open Monograph Press server (OMP-server) som Aarhus University Library driver i samarbejde med Statsbiblioteket. Ved hjælp af en OMP-server kan både man redigere og udgive e-bøger. Serveren er en del af Aarhus University Library’s tjeneste Scholarly Publishing Services (http://library.au.dk/forskere/publicering/) . Formålet med tjenesten er at sikre, at forskere fra Aarhus Universitet kan få udgivet rapporter, working papers, conference proceedings, Ph. D. afhandlinger med videre som e-bøger. Det vil sige  sikre, at forskere ansat ved Aarhus Universitet kan få udgivet materiale, der ikke udgives kommercielt.

 

OMP-Softwaren (https://pkp.sfu.ca/omp/) er udviklet af Public Knowledge Project (PKP) (https://pkp.sfu.ca/), der også udvikler Open Journal Systems (OJS) (https://pkp.sfu.ca/ojs/) softwaren. Softwaren bag Statsbibliotekets og Aarhus University Library’s succesfulde tidsskriftsserver (http://ojs.statsbiblioteket.dk/).

 

Hvis du vil vide mere så kontakt Niels Erik Frederiksen på [email protected] eller Jesper Boserup Thestrup på [email protected]