DFFU Forum for Formidling af ophavsret inviterer til Kaffemøde om den nye ophavsretslov

DFFU Forum for Formidling af ophavsret inviterer til Kaffemøde om den nye ophavsretslov.

Mandag den 20. november 2023 klokken 13-14 på Zoom, tilmelding til [email protected]

Vi er meget glade for af at kunne præsentere vores favorit-jura-professor, Morten Rosenmeier fra Københavns Universitet, som vil fortælle om den nye ophavsretslov og implementeringen af DSM direktivet (EU’s ophavsretsreform).

På kaffemødet vil Morten bl.a. fortælle om:

  • Anvendelsen af værker i undervisningsaktiviteter
  • Mulighed for biblioteker for at kopiere værker der ikke længere forhandles
  • Beskyttelse af ophavsmænd via sikring af passende vederlag og udnyttelse hvis man har solgt sit værk

Hvad skal vi som bibliotekarer på universiteter og biblioteker være opmærksomme på? Hvad giver loven af muligheder og udfordringer?

Kaffemødet foregår på Zoom og holdes på dansk, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.  

Mødet optages ikke, så kom og vær med. 

De nye muligheder for tekst- og datamining til AI-brug bliver emnet for et separat kaffemøde i starten af 2024.

Tilmeld dig hos [email protected], så får du et link til zoom-kaffe-mødet.

Vi glæder os til at se jer,

DFFU Forum for formidling af ophavsret