Kom godt i gang med den gode opgave – fra indledning til aflevering

I et nyt kursus tilbyder Syddansk Universitetsbibliotek en pakkeløsning til de studerende i forhold til opgaveskrivning.

Rigtig mange studerende gennemgår en dybt frustrerende proces, når de kæmper med de større opgaver, som deres uddannelse fordrer. For at afhjælpe denne frustration, har Syddansk Universitetsbibliotek i samarbejde med Vejledningscenteret på Syddansk Universitet udviklet et kursus til netop disse studerende i metode til den gode opgave.

Det akademiske håndværk, man skal lære som studerende gennem sin studietid, består af andet og mere end fagviden på et specifikt felt. På Syddansk Universitetsbibliotek har vi erfaret, at de studerende ofte mangler et grundlæggende metodekendskab. Når de studerende står over for de store opgaver som f.eks. bachelor og speciale, føler de sig ofte overladt til sig selv og på usikker (hvis ikke bar) grund. De faglige vejledere beskæftiger sig – med rette – med deres fag og de fagkundskaber, de studerende skal opøve. Men de studerende mangler ofte redskaber til at håndtere, anvende og formidle denne viden.

Win-win-situation
Mangen en bibliotekar har sikkert oplevet at se studerende blive lidt fjerne i blikket, når man på et klassisk bibliotekskursus disker op med ord som ’informationskompetence’, ’søgestrategi’ og ’thesaurus’. I dette kursus præsenterer vi materialet med indfaldsvinklen: ”Din opgave – fra indledning til aflevering”. Hensigten med kurset er at sætte begrebet informationskompetence ind i en kontekst, hvor det har en funktion og dermed også relevans. Litteratursøgning og søgestrategi indgår i hele processen omkring at udarbejde opgaven. Den hermeneutiske cirkel konkretiseres med afsæt i den informationskompetence, vi fra bibliotekerne så gerne vil advokere for.

Et basalt kendskab til argumentationens grundbestanddele – påstand, belæg og hjemmel – tages også op og sættes blandt andet i relation til, hvordan man kan søge efter fagligt belæg for specifikke påstande i fx online encyklopædier. At identificere sine påstande og finde belæg for dem, fx i en encyklopædi, kvalificerer opgaven. At kunne identificere og dechifrere påstande er desuden en forudsætning for at lave en ordentlig problemformulering. Igen kommer informationskompetencen i spil, når den studerende skal reflektere over i hvilken type materiale/database, der kan findes belæg for de forskellige påstande, som er indeholdt i en opgave.

På kurset gennemgår vi en skabelon til at bygge en opgave op samt en metode til, hvordan man i praksis kan arbejde med skiftet mellem søgning og skrivefaser undervejs i processen, hvor opgaven udarbejdes. Det er vores erfaring, at mange studerende læser alt materialet først, tager grundige noter undervejs og udvikler hele systemer til at holde styr på alle tankerne, men går i stå i det sekund, de sætter sig til tastaturet. Vi tilstræber at give dem anvendelige redskaber til at undgå dette.

Ikke mindst er der en vigtig pointe i at fortælle de studerende, hvad det er de lærer, når de arbejder med den frustrerende proces at skabe en større opgave – nemlig en metode til at løse problemer. Og om ikke ’løse’, så dog en metode til at gå i kødet på en problemstilling – definere og komme ind til kerneproblemet, søge relevant materiale efter en strategi og skabe viden ud af informationerne. Endvidere lærer de at spotte og finde belæg for påstande, holde sig på sporet af opgaven samt ikke mindst samle analysedelene i en syntese formidlet, så modtageren kan forstå det. Redskaberne til en struktureret arbejdsmetode og tilgang kan anvendes i utrolig mange sammenhænge – kompetencer, som de studerende med fordel kan overføre til deres professionelle arbejdsliv. 

Skrevet af og cand.comm. Lotte Thing Rasmussen, forskningsbibliotekar i medier og journalistik og Ulla Brehm, handelslærer, ED.