KUBIS’ e-bogsprojekt

Efter længere tids forberedelse iværksætter KUBIS nu Projekt e-bog-, der ventes at få betydelig strategisk rækkevidde.

Projektet har til formål: 

  1. a.at iværksætte en intensiveret anskaffelse af e-bøger på det natur- og sundhedsvidenskabelige område samt økonomi,
  2. b.at fremme udvikling af brugerdrevne anskaffelsessystemer (PDA = Patron-Driven Acquisitions) og hermed at optimere anvendelsen af anskaffelsesressourcerne
  3. c.at udvikle og beskrive et nyt workflow for e-bogsanskaffelser

Lånere, der ønsker det, kan fortsat få adgang til trykte udgaver enten via KUBIS-køb eller -indlån.

Projektets baggrund er, at NAT/SUND-biblioteket og LIFE-biblioteket har tilkendegivet, at de vil opgive systematiske anskaffelser af bøger, og at de i fremtiden kun vil anskaffe trykte bøger efter konkret lånerønske, og at FARMA-biblioteket vil nærme sig denne målsætning. Dette ønske er motiveret dels i udviklingen af benyttelsesmønstret hos brugere på det det natur- og sundhedsvidenskabelige område, dels i behovet for at undgå ressourcespild i forbindelse med just-in-case anskaffelsessystemet, og dels i behovet for at mindske anvendelsen af personaleressourcer i forbindelse med individuelle boganskaffelser.

Projektet vil løbe fra 1.11.2011 til 31.12.2014.

Projektets indhold består i at afprøve en række leveranceformer og leverandørsystemer for e-bøger;

– Digitale pakker fra forlag og aggregatorer: (en komplet oversigt over de p.t. anvendte udarbejdes snarest)

 – Digitale PDA-løsninger fra forlag: i udgangspunktet Cambridge UP og Wiley/Blackwell

 – Digitale PDA-løsninger fra aggregatorer: i udgangspunktet Dawson

 Flere leverandørsystemer forventes at blive inddraget i projektperioden og målene er bl.a.

– at det natur- og sundhedsvidenskabelige område samt økonomi overgår dels fra trykte boganskaffelser til overvejende digitale boganskaffelser, dels fra systematiske fag-baserede boganskaffelser til brugerdrevne ditto;

– at der udvikles et nyt, optimeret workflow for e-boganskaffelser.

– og at der udvikles endvidere en kvantitativ analysemodel, som gør det muligt at belyse dels benyttelsen af de digitale boganskaffelser (individuelt og komparativt), dels udgifterne til disse (ligeledes individuelt og komparativt) samt generelt udgifterne til anskaffelse og benyttelse af trykte vs. digitale ressourcer