NEFUS kaffemøde om Dimensions.ai

Under DFFU Summit i Middelfart blev det desværre nødvendigt at aflyse oplægget ”Dimensions.ai – klassens nye pige. Citationsindeks, fuldtekstdatabase, open data, links – hvad kan Dimensions og er der noget nyt under solen? Kritiske refleksioner fra en fan /v. Birger Larsen, Professor, Aalborg Universitet.

Birger lovede i stedet en erstatning. Den kommer nu i form af et online kaffemøde mandag d. 21. november kl. 14-15.

Du kan tilmelde dig her

Deltagelse er helt gratis. Et par dage før vil alle tilmeldte modtage link til møderum samt yderligere information. Kan du ikke deltage men vil gerne se oplægget, så tilmeld dig og skriv i mailen at du gerne vil have link til optagelsen efterfølgende, fordi du ikke kan deltage.