Strategi for foreningen Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker vedtaget på generalforsamlingen 19. september 2019.

Den nye strategi for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker blev præsenteret, drøftet og endeligt vedtaget på DFFU’s årsmøde den 19.-20. september i København.

Strategien, er bl.a. baseret på det store analysearbejde, som foreningen satte i værk i første halvår af 2019 og som resulterede i den strategiske rapport Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: Services og kompetencer udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, juni 2019.

Der var ensstemmig tilslutning til strategien og stor positiv omtale af den inkluderende proces. Det glæder naturligvis bestyrelsen, som i sit arbejdsprogram for 2020 sætter fokus på den lange række af arbejdsgrupper, som nu skal begynde arbejdet med at få implementeret strategien. Det bliver et spændende år.